Dagsorden
1. Valg af dirigent og referent
2. Opgørelse af fuldmagter
3. Bestyrelsens beretning
4. Økonomi og regnskabsaflæggelse for Specialgruppen DJ Fotograferne
5. Indkomne forslag
6. Valg:
Formand ikke på valg
Tonny Foghmar
Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode:
Anni Norddahl, Henrik Lindemann, Ida Schmidt-Sørensen genopstiller
Valg af 3 suppleanter
Valg af en repræsentant til DJs Ophavsretfond -
blandt de valgte til bestyrelsen
7. Valg af 1 revisor
8. Eventuelt
Indkaldelse til generalforsamling 2026 i DJ Fotograferne

lørdag d. 7. marts 2026 11:00-13:00
Soho, Kødbyen, Oasen
Flæsketorvet 68, 1711 København V
Fuldmagt
§ 4 i vedtægterne
Stk.1. Medlemmer, der på grund af arbejde eller personlige forhold er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan opstille til valg og afgive stemme ved fuldmagt.
Stk. 2. Fuldmagter skal mindst indeholde: Medlemmets navn, adresse og medlems nummer og være underskrevet af fuldmagtsgiveren.
Endvidere skal det tydelig angives, hvem fuldmagten gives til.
Stk. 3a. Fuldmagter skal afleveres til dirigenterne ved mødets begyndelse.
Stk.3b Der kan højest medbringes to fuldmagter pr. deltager på generalforsamlingen.
Stk. 4. Regler for brug af fuldmagter skal være medlemmerne i hænde samtidigt med indkaldelsen til generalforsamlingen.

Foto: Erik Johansson og Natascha Thiara Rydvald
30 pladser tilbage til Fotosalon 2026
Hvad sker der, når håndværk møder fantasi, og erfaring møder nysgerrighed? Når det dokumentariske får et strejf af magi, og det umulige pludselig kan fotograferes?
Vi samles midt i Kødbyens rå rammer til en dag med faglig fordybelse, inspiration og fællesskab. Dagen topper med aftenarrangement på taget af SOHO.
Gratis for medlemmer af DJ Fotograferne men der opkræves et
no-show-fee på 300,- kr,
som fastholdes ved udeblivelse eller ved afbud efter fristen, som er den 1. marts kl. 10.00.
Tilmeld dig her
For medlemmer uden for Københavns området er der mulighed for overnatning på
Wakeup Copenhagen, Bernstorffsgade 35, 1577 København V
Fristen for tilmelding inkl. et værelse er 24. februar, det er gratis men der opkræves et
no-show-fee på 600,- kr
som fastholdes ved udeblivelse eller ved afbud efter fristen, som er den 24. februar kl. 10.00.
Tilmeld dig her med overnatning
Glæd dig til:
Natascha Thiara Rydvald www.rydvald.com
Natascha Thiara Rydvald er uddannet still-fotograf (4-årig mesterlære hos Schiller og Co.), desuden er hun uddannet filmfotograf fra Den Danske Filmskole. Hun har over 25 års erfaring som visuel historiefortæller.
Inden for stillfotografiet er teater, dans, opera og portrætter hendes specialitet. Ingen anden har den baggrund, hvilket netop gør Natascha til en efterspurgt fotograf på de danske teaterscener. Hendes flair for det filmiske og erfaring i at instruere giver hendes stillbilleder et skær af magi. Entusiasme, nysgerrighed, æstetik, indlevelse og originalitet kendetegner hendes arbejde i film og fotografi.
Erik Johansson www.erikjo.com
Erik Johansson (f. 1985) er en international kendt svensk fotograf og visuel kunstner med base i Prag, Tjekkiet. Han er kendt for at skabe surrealistiske verdener ved at kombinere fotografier, og med en unik tilgang til fotografiet hvor han søger at indfange idéer frem for øjeblikke.
Med kamera og fantasi stræber han efter at skabe ét samlet, realistisk billede, der fortæller en historie – også selv om det rummer elementer, der virker umulige. Kort sagt arbejder han med at løse udfordringen: hvordan man fotograferer det umulige. Han arbejder primært med personlige projekter og udstillinger, og er global ambassadør for Hasselblad.
Dagens program i Oasen:
10.30 Kaffe og croissant
11.00 Generalforsamling, kun for medlemmer af DJ Fotograferne
13.00 Frokost i Chow
FotoSalon 2026 åbner dørene
14.00 Natascha Thiara Rydvald (www.rydvald.com)
15.30 kaffe og kage
16.00 Erik Johansson (www.erikjo.com)
Aftenarrangement på ”Rooftop”
18.00 Snacks og velkomst bobler
18.45 3-retters middag med vin, øl, vand
21.30 Tak for i dag
Alle medlemmer af DJ Fotograferne der deltager i generalforsamlingen, kan få dækket deres transportudgifter, svarende til billigste offentlige transport.
Ved indsendelse af dokumentation på rejseudgifter til djfotograferne@journalistforbundet.dk senest 14 dage efter arrangementet.
Udgifter fremsendt senere vil ikke blive refunderet.
Location:
Soho, Kødbyen
Flæsketorvet 68, 1711 København V
Overnatning:
Wakeup Copenhagen
Bernstorffsgade 35, 1577 København V
