Om DJ Fotograferne
DJ Fotograferne er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation. Gruppen organiserer professionelle fotografer og beslægtede fagområder.
DJ Fotograferne er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation. Gruppen organiserer professionelle fotografer og beslægtede fagområder.
DJ Fotograferne er en specialgruppe under Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation, der organiserer professionelle fotografer og beslægtede fagligheder.
I dag varetager gruppen - i tæt samarbejde med DJ - faglige og fagpolitiske interesser for mere end 900 medlemmer. Medlemmerne spænder bredt: faglærte, selvlærte, fastansatte, selvstændige, freelancere, elever fra NEXT og Medieskolerne, samt studerende fra DMJX, Fotografisk Kommunikation.
Historien om DJ Fotograferne går mere end 50 år tilbage - og afspejler både fagets udvikling og de store forandringer i mediebranchen.
1969 - Foreningen stiftes
”Fotograferne” blev grundlagt i 1969 som en forening for fagets svende. Foreningen blev en afdeling under Dansk Funktionærforbund, hvor fotografer - sammen med bl.a. bademestre og andre faggrupper - havde fundet fælles ståsted.
1974 - Udbryder og ny fagforening
I 1974 brød Fotograferne ud af Funktionærforbundet og dannede den mindste LO-fagforening: Fotografisk Landsforbund. Her blev der - udover fotografer - også optaget tegnere, grafikere, illustratorer og serigrafer.
1970’erne - Ind i det grafiske fællesskab
Kort tid efter tilsluttede Fotografisk Landsforbund sig Grafisk Kartel. Samarbejdet blev dog kortvarigt på grund af uoverensstemmelser mellem Typografer og Litografer, hvilket førte til kartellets opløsning.
1980’erne - Et nyt fælles forbund
Efter yderligere nogle år blev Grafisk Forbund dannet.
Det bestod af:
2000 - En ny begyndelse
I 2000 blev Grafisk Forbund opløst. Den teknologiske udvikling havde gjort store dele af typografernes og litografernes arbejde overflødigt, og økonomiske udfordringer gjorde det umuligt at fortsætte.
Ved en urafstemning blandt fotograferne i Grafisk Forbund besluttede man i 1999 at fusionere med DJ. Det blev startskuddet til specialgruppen DJ Fotograferne, som officielt trådte i kraft 1. januar 2000.

Kreditering: Nellie Møberg Jacobsen
Anni Hynding Norddahl
Charlotte Dahl Ladegaard
Henrik Meldgaard Andersen
Henrik Hellberg Lindemann
Ida Schmidt-Sørensen
Kirstine Strange Mengel
Maria Fabricius Tegner
Philip Dragsted
Mette Marie Brondbjerg Husum (MEW)
Allan Trolle
Kåre Viemose
§ 1 Specialgruppe i Dansk Journalistforbund
Specialgruppen DJ FOTOGRAFERNE er en Specielgruppe i Dansk Journalistforbund, og dens formål er varetagelse af medlemmernes faglige og økonomiske interesser.
§ 2 Medlemmerne
§ 2
Stk. 1. Specialgruppens generalforsamling beslutter, hvem der kan optages som obligatoriske medlemmer af specialgruppen, jvf. Dog forbundslovenes § 20, stk. 2 og stk. 5.
Stk. 2. Elever, der er under uddannelse indenfor specialgruppens område, kan optages som medlemmer med kontingentfri.
Stk. 3. Herudover kan øvrige medlemmer af Dansk Journalistforbund optages som interesse-medlemmer (I-medlemmer) mod betaling af det for specialgruppen sædvanlige kontingent.
I-medlemmer har ingen stemmeret ved valg af delegerede.
Det er generalforsamlingen, der afgør øvrige spørgsmål om I -medlemmernes rettigheder og pligter.
Stk. 4. Medlemmerne har pligt til at underrette specialgruppens bestyrelse om faglige uoverensstemmelser.
Stk. 5. Medlemmer kan ikke pålægges forpligtigelser, der strider mod Dansk Journalistforbunds vedtægter.
§ 3 Generalforsamling
Stk. 1. Ordinær generalforsamling afholdes én gang om året i perioden 1. februar til 10. marts. Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med en weekend, så alle medlemmer har mulighed for at deltage.
Generalforsamlingen indkaldes gennem gruppens Nyhedsbrev på mail eller via gruppens hjemmeside med mindst 14 dages varsel.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Opgørelse af fuldmagter.
3. Bestyrelsens beretning.
4. Økonomi og regnskabsaflæggelse for Specialgruppen Fotograferne.
5. Indkomne forslag.
6. Valg af :
Formand – vælges hvert andet år.
8 bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamlig.
1 revisor – vælges hvert år.
4 medlemmer vælges på lige år og 4 medlemmer vælges på ulige år.
3 suppleanter – vælges hvert år.
Valg af en repræsentant til DJs Ophavsretfond – blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer.
Valg af delegerede til Dansk Journalistforbundets delegeretmøde (ulige år) eller Faglig Forum ( lige år).
7. Eventuelt.
Stk. 2. Ved valg af delegerede til forbundets delegeretmøde og Faglig Forum tages der hensyn til en jævn fordeling af delegerede fra hele landet.
.
Stk. 3. Forslag fra bestyrelsen om ændring af kontingentet skal sendes ud sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
Beslutning om kontingentets størrelse træffes på generalforsamlingen
§ 4 Fuldmagter
§ 4
Stk.1. Medlemmer, der på grund af arbejde eller personlige forhold er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan opstille til valg og afgive stemme ved fuldmagt.
Stk. 2. Fuldmagter skal mindst indeholde: Medlemmets navn, adresse og CPR nummer og være underskrevet af fuldmagtsgiveren.
Endvidere skal det tydelig angives, hvem fuldmagten gives til.
Stk. 3a. Fuldmagter skal afleveres til dirigenterne ved mødets begyndelse.
Stk.3b Der kan højest medbringes to fuldmagter pr. deltager på generalforsamlingen.
Stk. 4. Regler for brug af fuldmagter skal være medlemmerne i hænde samtidigt med indkaldelsen til generalforsamlingen.
§ 5 Vedtægtsændringer
§ 5
Vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer på en generalforsamling stemmer herfor.
Vedtægtsændringer skal godkendes af forbundets hovedbestyrelse, jf. forbunds-lovene.
§ 6 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller efter motiveret anmodning fra mindst 1/6 del af medlemmerne og med mindst 8 dages skriftlig varsel med tydelig angivelse af, hvilket punkt den ekstraordinære generalforsamling skal behandle.
§ 7 Bestyrelsen
Stk.1. Specialgruppens ledelse varetages af en bestyrelse bestående af formand og 8 bestyrelsesmedlemmer, der alle på nær formanden vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling. 4 medlemmer vælges på lige år og 4 medlemmer vælges på ulige år. Formanden vælges hvert år.
Stk. 2. Ved valget til de 8 pladser i bestyrelsen, skal der så vidt muligt tages geografiske hensyn.
Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 4. Bestyrelsen konstituerer sig med næstformand, kasserer, administratoren af Fonden samt et bestyrelsesmedlem, der sammen med formanden udgør bestyrelsen forretningsudvalg. Dette udvalg tegner foreningen.
Stk. 5. Bestyrelsen kan nedsætte ad hoc-grupper lokalt i det omfang, det er nødvendigt. Økonomi til dette arbejde søges i bestyrelsen.
Stk. 6. Alle afstemninger i bestyrelsen afgøres ved almindelig stemmeflertal.
Stk. 7. Bestyrelsen indstiller repræsentanter til udvalg under Dansk Journalist-forbund og udvalg nedsat i forbindelse med Fotograffaget.
Stk. 8. Bestyrelsens møder er åbne for gruppens medlemmer. Bestyrelsen kan dog lukke mødet, når den behandler personsager og andre sager, der kræver diskretion.
Stk. 9. Forslag fra medlemmer, som ønskes behandlet af bestyrelsen, skal skriftligt være bestyrelsen i hænde senest en uge inden afholdelse af et ordinært møde, der så vidt muligt annonceres på hjemmesiden www.djfotograferne.dk
Stk.10. Bestyrelsens medlemmer er sidestillet i ansvar og varetager i fællesskab foreningens forhandlinger og interesser.
I et bestyrelsesmedlems fravær indtræder suppleanten.
Bestyrelsen meddeler inden tre hverdage efter generalforsamlingen til Dansk Journalistforbund, hvem der er valgt til gruppens ledelse.
Stk.11. Bestyrelsen har bemyndigelse til i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, at indhente fortrolige lønstatistiske oplysninger hos Dansk Journalistforbund. Medlemmerne har pligt til at underrette Dansk Journalistforbund om deres løn- og arbejdsforhold.
§ 8 Opløsning
Gruppen kan med simpelt flertal ved urafstemning opløses, når to på hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst otte dages mellemrum med 2/3 majoritet har ønsket en sådan urafstemning iværksat.
Specialgruppens eventuelle midler tilfalder ved opløsning Dansk Journalistforbund.