Pinholefotografi – Fotografens fornemmelse for fotografi, Gratis Workshop

Publiceret 02-03-2026

En sanselig og analog workshop for dig, der er nysgerrig på fotografiets grundprincipper – og måske aldrig har oplevet duften af et mørkekammer eller magien, når et billede langsomt toner frem i det røde lys.

Kreditering: Kåre Viemose

Pinholefotografi – Fotografens fornemmelse for fotografi

Pinhole & Mørkekammer Workshop

Lørdag d. 21. marts kl. 10.00–16.00
Hos Silver Lab, Vermundsgade 40C, st., 2100 København Ø

Tilmeld dig her

Max. 10 kursister

Om workshoppen

En sanselig og analog workshop for dig, der er nysgerrig på fotografiets grundprincipper – og måske aldrig har oplevet duften af et mørkekammer eller magien, når et billede langsomt toner frem i det røde lys.

Vi arbejder helt analogt og langt væk fra algoritmer og digitale filtre. Her handler det om materialer, langsommelighed, fordybelse og gamle teknikker.

Vi bygger et enkelt, funktionelt kamera fra bunden: en lystæt beholder, et præcist nålehul og lysfølsomt papir indeni. Du lærer, hvordan hullets størrelse og afstanden til papiret påvirker billedets skarphed og vinkel, og hvordan selv små justeringer ændrer udtrykket.

Fra optagelse til fremkaldelse

Når kameraerne er bygget, går vi ud og fotograferer.
Herefter vender vi tilbage til mørkekammeret, hvor billederne fremkaldes og fikseres. Du får indblik i hele den analoge proces – fra lysindfald til færdigt fotografi i hånden.

Medbring selv

Meget gerne:

  • En lille (pap-)kasse
  • En skotøjsæske
  • Et plakatrør
  • Eller en anden mindre beholder, du ønsker at omdanne til kamera

Jo mere personlig genstanden er, desto mere personligt bliver dit kamera.