Teknologien gør det ikke alene
De bedste resultater opstår, når AI kombineres med fotografens faglighed. Din forståelse af lys, komposition, perspektiv, objektiver og materialer gør forskellen mellem et generisk AI-billede og et resultat, der lever op til professionelle standarder. På kurset lærer du derfor ikke blot, hvilken model der er bedst til forskellige opgaver; du lærer også at formulere præcise, fotografiske prompts, som giver markant bedre og mere kontrollerede resultater end almindelige standardprompts.
På dette intensive endagskursus arbejder du praktisk med Firefly, FLUX og Gemini direkte i Photoshop og lærer, hvordan modellerne supplerer hinanden i et professionel billedworkflow.
Du lærer blandt andet
-
at udnytte Firefly, FLUX og Gemini direkte i Photoshop
-
at vælge den AI-model, der passer bedst til den konkrete fotografiske opgave
-
at skrive præcise, fotografiske prompts, der giver mere realistiske og kontrollerede resultater
-
at skabe professionelle kompositter med udgangspunkt i dine egne billeder
-
at rette og forfine AI-genererede elementer med avancerede Photoshop-teknikker
-
at gennemføre hele processen i ét sammenhængende Photoshop-workflow – fra generering til færdig levering
Du lærer også at dokumentere AI-anvendelse med Content Credentials og forstå de væsentligste krav i EU's AI-forordning
Hvem er kurset for?
Kurset er målrettet professionelle fotografer og erfarne Photoshop-brugere, der ønsker at udnytte generativ AI uden at gå (særlig meget) på kompromis med billedkvalitet, effektivitet eller troværdighed.
Du behøver ikke være ekspert i generativ AI, men du bør være fortrolig med Photoshop og have lyst til at udvide dine kreative muligheder med de nyeste AI-værktøjer.
Underviser
Kurset ledes af Brian Rasmussen, som kombinerer mange års undervisningserfaring med et dagligt arbejde inden for professionel billedbehandling. Undervisningen tager udgangspunkt i virkelige opgaver og giver deltagerne praktisk indsigt i de workflows og udfordringer, professionelle fotografer møder i deres hverdag.
Medbring
• egen computer
• seneste version af Photoshop
• Adobe Creative Cloud
• adgang til Photoshops AI-funktioner
• egne billeder til øvelserne
Kurset er gratis og afholdes følgende datoer:
22. oktober 2026 kl. 09:00 - 15:00 København på adressen: Gammel Køge Landevej 55, 5. sal • 2500 Valby
23. oktober 2026 kl. 09:00 - 15:00 København på adressen: Gammel Køge Landevej 55, 5. sal • 2500 Valby
27. oktober 2026, kl. 09:00 - 15:00 Aarhus på adressen : Workspace, Haslegårdsvej 10-12, 8210 Aarhus V

