Deltagerne i MasterClass ”Streets of New York” er udvalgt

Efter omhyggelig vurdering af ansøgerne, har bedømmelsesudvalget fundet frem til de 10 fotografer, der i oktober skal med på MasterClass i New York
af Peter Thornvig

Det var en svær opgave for bedømmelsesudvalgets to medlemmer, Carsten Ingemann og Michael Harder, at vælge de 10 der skal deltage ud af 30 ansøgere.

Deltagerne er :
Anders Wickström,
Vibeke Toft
Asger Mortensen
Heidi Lundsgaard
Henrik Bjerregrav
Lars Horn
Maria Fonfara
Hanne Paludan Kristensen
Ole Bo Jensen
Joshua Gross

Det har været udvalgets opgave ”at finde de ansøgere, der efter udvalgets opfattelse vil få mest ud af at deltage i Master Class - Streets of New York”.

Med et så åbent kommissorium skulle I optræde som en slags  kvalitetskontrol over for kollegerne. Hvordan har I haft det med det?

- Vi synes ikke det var svært at finde 10 kvalificerede deltagere, men det var ubehageligt samtidig at skulle afvise mange dygtige kollegaer. Vi har forsøgt at finde frem til 10 deltagere, der rent fagligt er lige dér, hvor en workshop i New York vil bidrage mest til deres udvikling.

Samtidig har vi forsøgt at sammensætte et hold, der kan fungere sammen... Tiden vil vise om dét er lykkedes, fortæller Carsten Ingemann og Michael Harder.