Litauer på Fotomuseet

Fotoudstilling på Danmarks Fotomuseum med fire litauiske fotografer, viser litauisk kunstfotografiet både i dets bredde og udvikling
af Bjarne Meldgård, museumsleder

”Lithuanian Photography: Yesterday and Today”
30. januar – 25. april

Litauisk fototradition kan føres helt tilbage til 1933, hvor den første forening for amatørfotografer blev stiftet. Grundet de historiske omstændigheder – 2. verdenskrig og Sovjetunionens okkupation blev foreningens aktiviteter stoppet. Først i 1969 kunne foreningen genetableres efter, en hård kamp med det sovjetiske bureaukrati.

Litauisk fotografi har gennem de sidste 40 år gennemgået mange stadier og ændringer både indenfor billedsyn og motivvalg. Emnerne for fotografering var i 1960´erne og 1970´erne først og fremmest mennesket, dagligdagen, traditionerne og sociale relationer. Motiverne blev via kameraet skildret i temaer og ofte over et længere tidsforløb.

I 1980´erne og 1990´erne viste litauisk fotografi et mere vestligt orienteret billedsyn. Selvom, landet var præget af den sovjetiske tilstedeværelse, blev der i fotografierne sat fokus på livet i byen, ting og spor efter menneskelige aktiviteter. Ligeledes forblev de socialrealistiske skildringer ved med at være aktuelle i litauisk kunstfotografi.

I dag har moderne litauisk kunstfotografi nye og andre udtryksformer – man har bevæget sig væk fra de traditionelle metoder, der lagde grund til fotografiet før i tiden.[fortsættes...]


Udstillingen på fotomuseet er sammensat således, at der både vises billeder fra tiden ”før og nu”. De fire udstillende fotografers billeder giver et kvalificeret udtryk på den udvikling og forandring, som fotografiet har gennemgået i Litauen.

Antanas Sutkus (1939 -  ). Har været skelsættende og banebrydende indenfor fotografien i Litauen. Han har med sine personskildringer i dagligdagen nærmest trængt ind i personens sjæl, og hermed er det fastholdte billede blevet fuld af dybde og symbolik.

Rimaldas Vikšraitis (1954 - ) giver med sine reportageagtige billeder en form for grænseoverskridende fotografier af mennesker. Billederne går tæt på den etik, der er acceptabel i samfundet og ofte med et humoristisk tilsnit.

Arturas Valiauga (1967 - ) Fotografierne skildre mennesket i dets omgivelser. Det private rum og de ting, der befinder sig der, er vigtige bestanddele i fotografens bud på at vise det personlige præg, som mennesket har sat.

Regina Šulskytė (1858 - ) arbejder med lyset i sine billeder. Hendes fotografier er ofte sat sammen af forskellige motiver, der giver billederne et sentimentalt og symbolsk udtryk. Hermed sættes tankerne i gang hos beskueren om hvor, hvem og hvorfor.