Danmark under forvandling, Projektet

Hvad vil eftertiden undre sig over ved mødet med disse billeder om bare 30 år?
30. august 2010

Artikel i tre dele af Svend Erik Sokkelund

Del 1, ”Projektet” efterfølges af artikler om udstillingen, der åbner torsdag den 2. september og om bogen på 2200 sider, der udgives 10. september

‘Danmark under forvandling’ er et fotokunstnerisk og kulturhistorisk projekt, hvor en udvalgt håndfuld af Danmarks bedste fotografer skaber et billede af landet fra 2008 til 2009.

Projektet skærer en skive i tiden og skildrer land og by på fotografiets æstetiske, visuelle og idémæssige præmisser, et øjebliksbillede, der lige nu bliver til en udstilling og et stort bogværk, men også bevares til eftertidens undrende blikke i arkivet på Museet for Fotokunst i Odense, både som digitale print i museumskvalitet og som digitale filer alle kan se på nettet. Det sidste dog nok ikke før næste efterår.

Arkivet indeholder flere billeder, end der er mulighed for at vise i bogværket og på udstillingen, op til et halvt hundrede billeder fra hver af de 14 fotografer.

Deltagende fotokunstnere er Jørgen Borg, Peter Brandes, Christina Capetillo, Krass Clement, Joakim Eskildsen, Mads Gamdrup, Nicolai Howalt, John Jedbo, Astrid Kruse Jensen, Fie Johansen, Kirsten Klein, Janne Klerk, Henrik Saxgren og Trine Søndergaard.

Idémanden bag projektet er Hans Edvard Nørregård-Nielsen, kunsthistoriker m.m. og formand for Ny Carlsbergfondet, der både ønsker at fastholde billedet af en tid og samtidigt give fotografiet som kunstform et solidt løft.

[fortsættes...]

Fie Johansen
Foto: Fie Johansen

Fotoudstillingen åbner på Museet for Fotokunst på Brandts i Odense fredag den 3. september, og bogværket i tre bind kommer på Gyldendals forlag fredag den 10. september. Begge dele bliver anmeldt her på sitet, når den tid kommer.

Generalprøven på det store projekt stod på Klitgården i Skagen i maj 2008, hvor de 14 fotografer i en uge oplevede Skagensmalernes by og landskaber, blot gennem et moderne medie, deres kamera, nød samværet og klarlagde projektet for sig selv og hinanden.

Hver fotograf fik udleveret en cykel med cykelkurv, hvis de da ikke fortrak at spadsere rundt i landskabet.

Billederne blev efter opholdet printet og udstillet på Skagens Museum i 2009 som en gave fra Ny Carlsbergfondet til museet i anledning af museets 100 års jubilæum under titlen ‘Altid som aldrig før’, et citat af forfatteren Jens Smærup Sørensen.

Udstillingen på Skagens Museum er slut, men bogen ’Altid som aldrig før -14 fotokunstnere besøger Skagen’ kan stadig købes (se længere nede).

Efter opholdet på Klitgården var det bare i gang med arbejdet på de individuelle projekter som ’naturgenopretning’, ’på tværs af Jylland’, ’kyster’, ’under vejr’...

Fotografen Janne Klerk var interesseret i, hvordan havet gnaver sig in på landet og havde en idé om at skildre kysterne ude fra vandet, men fotografisk fungerede det ikke. Til gengæld var der masser af billeder, når de kom i havn eller i land med gummibåden fra Kertemindemaleren Johannes Larsens historiske ’Rylen’, som Janne var så heldig at sejle med i en måneds tid. Enkelte billeder af de store broer er dog lavet fra ’Rylen’.

Henrik Saxgren fandt overraskende nye perspektiver på store anlægsarbejder fra en 40 meter høj lift. Nicolai Howalt har været optaget af ’grænser’.

Alle har haft deres personlige projekt, som du kan se, når udstillingen åbner på Brandts i Odense den 3. september, og bogværket udkommer den 10. september. Hele verden vil kunne se med på billederne fra vores land, når det digitale arkiv åbner til næste år.

[fortsættes...]

Krass Clement
Foto: Krass Clement
 

Projektet er støttet økonomisk af Ny Carlsbergfondet, Realdania & Kulturministeriet.

Læs mere og se enkelte billeder her

’Altid som aldrig før - 14 fotokunstnere besøger Skagen’

En gave fra Ny Carlsbergfondet i anledning af Skagens Museums 100 års jubilæum

Rigt ill., stort format, 128 s., indbundet i lærred med smudsomslag

Skagens Museum 2008, 99,- kr.

ISBN 978-87-91048-16-6

 

Tags: Fotografi, Fotografi, FotoKulturelt

Relateret indhold

Kodacrome på den sidste rejse
Filmen, der har fået sin egen melodi, var som 36 billeders småbilledrullefilm på en definitivt sidste rejse i magnum fotograf Steve McCurry’s kamera
Læs mere
Danmark under forvandling, bogen
Det gigantiske fotografiske trebinds værk udkommer i dag den 10. september under titlen ”Danmark under forvandling – Et fotografisk øjebliksbillede”
Læs mere
Et hul i hukommelsen til 3 milliarder
Konferencen om digtal tilgængeliggørelse af kulturarvens billeder, tekster og musik, afdækkede stor vilje, men mangel på penge udfordre både offentlig og privat finansiering
Læs mere

Relaterede nyheder

Gør-det-selv-kamera
Lomography lancerer et byg selv kamera der selvfølgelig er til 35mm analog film….
Læs mere
To fortællinger om portrætter og landskaber
Stuart McIntyre udforsker den indre og ydre virkelighed i form af ø-landskaber og familieportrætter som to fortællinger.
Læs mere
Indkaldelse af ansøgninger til MasterClass 2013: “Streets of Istanbul”
DJ:Fotograferne og PF tilbyder 10 fotografer plads på MasterClass 2013 ”Streets of Istanbul” med fotograf Peter Turnley. Workshoppen foregår i perioden 21.-28. september 2013.
Læs mere