Gør din ide til virkelighed
Midlerne i DJ:Fotografernes Ophavsretsfond, kan søge fire gange om året og åbner muligheder for støtte til uddannelse, studierejser, projekter og meget andet hvis du er ophavsmand til fotografier
Ansøgningsterminer:
1. januar - 1. april - 1. september og 1. november
Vilkår for ansøgning
For at kunne modtage andel af de kollektive midler fra ophavsretsfonden, skal du kunne dokumentere at du har haft en beskæftigelse, der udløser ophavs-retsvederlag.
Det vil sige at du skal have eller have haft arbejde som freelance eller fastansat fotograf og at dine billeder offentliggøres i trykte eller elektroniske medier. Det vil sige bøger, reklamer, informationsmaterialer, i nyhedsmedier, på internet eller tilsvarende.
Opfylder du disse krav, kan du søge midler til dit eget projekt eller til formål, der har betydning for en bredere kreds af fotografer, som etablering af kurser, aften-arrangementer om faget, studieture og lignende.
Tilskud til DJ fag arrangementer
Hvor det er annonceret yder Ophavsretsfonden støtte til deltagelse i fag arrangementer. Du skal derfor ikke udfylde ansøgningsskema. Bilag, deltagerbevis, kvitteringer o.l. samt CPR nummer og arrangementets titel, sendes til Pia Funder
Støtte udbetales først efter du har deltaget i arrangementet.
Formål der kan støtteags
- Støtte til uddannelsesformål, såsom deltagelse I kurser og efteruddannelse, kulturelle eller sociale formål i form af legater, stipendier, studierejser eller priser til den enkelte rettighedshaver/ ansøger efter ansøgning, eller efter Fotografernes bestyrelses egen beslutning.
- Støtte til varetagelse af rettighedshavernes retlige, herunder særligt ophavsretlige interesser, såsom retssager, information om, og udbredelse af kendskabet til ophavsret o.l.
- Støtte til kulturelle projekter og aktiviteter, som rettighedshaverne er engageret i, og som efter DJ:Fotograferne's skøn bør støttes.
Midlerne i ophavsretsfonden
De midler DJ:Fotograferne administrerer på vegne af rettighedshaverne, er midler fra Copydan -foreningerne Billedkunst, Tekst&Node samt AV-foreningerne, der ikke kan identificeres som tilhørende en bestemt rettighedshaver. Midlerne kan derfor søges af alle rettighedshavere, der kan dokumentere deres tilknytning til en bestemt kategori af disse midler.
Ansøgning
Hent ansøgning her (.doc)
Send evt. spørgsmål til: djfotograferne@journalistforbundet.dk
Bestyrelsen for DJ:Fotograferne godkender ansøgningerne og indtil dit projekt er afsluttet, må du betragte udbetalte bevillinger som et lån.
- Når dit projektet er afsluttet vil vi bede dig lave en lille rapport, som vi gerne vil have lov til at lægge på nette som inspiration for dine kolleger.
- For at sikre en ensartet og rationel behandling af ansøgere, behandler bestyrelsen fremover ansøgninger, der er modtaget 14 dage før et bestyrelsesmøde
- Til personlige projekter, vil der over en toårig periode, maksimal kunne bevilges et samlet beløb på 30.000,
- Dette gælder ikke for projekter og arrangementer, etablering af kurser og lignende der kommer en større kreds af rettighedshavere til gode.
Opdateret 12. december 2010
Tags:
Ophavsret,
Job & kompetancer