Nobelpris for billedcensoren
Villard S Boyle, 85, og George E Smith, 79, modtager hver en kvart Nobelpris i fysik for opfindelsen af CCD billedcensoren, der har revolutioneret fotografiet
06. oktober 2009
Af Peter Thornvig
Allerede i omkring 1900 arbejdede Einstein med en fotoelektriske effekt, der i 1921 gav ham en Nobelpris. Dette pionerarbejde var baggrunden for at de to forskere i 1969 kunne præsentere den første CCD billedcensor, der kunne fastholde et motiv digitalt.
I dag har billedcensorernes fantastiske opløsning og farvekvalietet på alle måder overtaget (næsten) alle dyder og kvaliteter fra selv de bedste analoge film.
Den stadige forbedrede kvalitet af CCD billedcensoren gør det i dag muligt fotografiske at dokumenterer de fjerneste galakser og se HD TV. CCD billedcensoren er også baggrund for den stadig større visualisering af information, kommunikation og journalistik, der er opstået i kølvandet på det digitale kamera og internettets billedmuligheder.
Villard Boyle og George Smith modtager ud over hæderen, hver 2,5 millioner svenske kroner, for deres opfindelse der har fået kælenavnet ”Det Elektriske Øje”.