01. oktober 2010
Af Peter Thornvig
Det er ikke første gang der forsøges et opgør med JPEG formatet, der sammen med TIFF formatet, har været internationale standarter, der har sikret brugerne mod en sandt Babylonsk forvirring af billedfilformater.
Hidtil er lanceringen af nye formater for komprimerede billedfiler endt uden succes. Ikke mindst med baggrund i brugernes ”konservative” til gang til nyt, der kun har givet næsten teoretiske forbedringer.
Denne konservatisme, har sikret at digital billedkommunikation ikke er ramt af tilsvarende problemer, der opleves omkring web browsere, hvor udviklere og brugere må kæmper med at organisere tingene fordi store spillere som bl.a. Microsoft og Apple vælger egne standarter på kodesproget til websider.
Nu gør Google endnu et forsøg mod JPEG, og som gigantiske og alsidig aktør – også på den visuelle del af Internettet – skal man nok lige spidse ventilerne og ikke slå WebP hen, hvor billedfil formatet jpg2000 er endt - uden betydning.
Google har så godt fat i den brede del af billedkommunikationen, i så mange sammenhæng at de alene med formatkrav til deres egne softwareløsninger kan skubbe til JPG formatet. I lanceringen af WebP, undlader Google da heller ikke at henvise til afvikling af WebP i deres egen webbrowser, Crome.
Og går man længere ind i materien på WebP Home siden
http://code.google.com/intl/sv-SE/speed/webp/ er der ikke indlysende dokumentation for den ”hurtigere afvikling på nettet”, Google skriver som en begrundelse for at konvertere sin JPG filer til WebP, der ikke for nuværende understøttes af Internet Explorer og Firefox, der tilsammen udgør mere end 90% af nettets web browsere.
Man kan nok på dette grundlag konkludere, at det endnu ikke er lykkedes at udvikle så markante forbedring af JPEG formates kompression, at der her er en ny publikuns darling, der vælter JPEG formatet.